Hej!
Ja, det er så mig, der er Signe!
Jeg arbejder til dagligt med digital kommunikation som webkonsulent og digital projektleder i det rådgivende ingeniørfirma NIRAS. Her har jeg mit daglige virke i kommunikationsafdelingen på hovedkontoret i Allerød. Mine primære ansvarsområder er udvikling, drift og intern rådgivning i brugen af digitale og sociale medier.
I september 2014 blev jeg uddannet cand.it i E-business fra IT-Universitetet i København, hvor jeg sammen med verdens bedste specialemakker Christina Hansen afsluttede studierne med specialet “From Quantified Self to Qualified Self – en ny forståelse”.
Og så er jeg eksiljyde – bosiddende i #MitElskedeKøbenhavn siden 2008.
Der er masser af muligheder for at komme i kontakt med mig, så tøv ikke med eksempelvis at tweete mig, hvis vi skal drikke en kop kaffe (en double americano, tak).